Kan der være andet end både på en havn?
"Både og" er et kreativt udviklingsinitiativ for øens havne. Formålet er at udvikle havnemiljøerne ved at gentænke dem som urbane, rekreative områder og på sigt skabe nye, spændende oplevelsesrum med respekt for de autentiske og historiske miljøer til glæde for både øens borgere og turister.
Vi inviterede i foråret 2011 alle bornholmere til at deltage i processen, da et sådant projekt ikke kan lykkes uden at involvere de mennesker, der skal have glæde af det. Der blev efterfølgende dannet 4 havnegrupper: Allinge, Gudhjem, Nexø og Svaneke.
Siden sensommeren 2011 er der blevet afholdt i alt 9 workshops i hver havnegruppe, og i foråret 2012 indledte vi så et samarbejde med en arkitekt og en journalist, der har fået til opgave at udarbejde et visionskatalog med formidling og visualisering af hver gruppes idéer, som efterfølgende kan anvendes i forbindelse med fundraising.
Projektet afsluttes med arrangementet Havnens Dag den 22. september 2012 under Bornholms Kulturuge og en fagkonference om projektets metoder, proces og resultater den 24. oktober 2012.
Please wait...